1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. 2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig." 3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt." 4 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? 5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå? 6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!" 7 Og han stod op og gik bort til sit Hus. 8 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.