1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; 2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. 3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen 4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. 5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" 6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; 8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet; 9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!