1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? 2 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, 3 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. 4 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. 6 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: 7 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
8 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.