1 Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!" 2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. 3 Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op; 4 og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde: 5 Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel; 6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel. 7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus; 8 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig; 9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus. 10 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset; 11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne."