1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit udtrykkelige Bud!" 2 Derpå kom HERRENs Ord til ham således: 3 "Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan; 4 du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for Føde til dig der." 5 Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan; 6 og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han drak af Bækken. 7 Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.