1 Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde. 2 Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse, 3 ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode, 4 forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! 6 Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer 7 og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. 8 Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. 9 Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.