1 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. 2 Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. 3 Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. 4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: 5 "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" 6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7 Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! 8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."