1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. 2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. 3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." 4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var. 7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen! 8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?" 9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." 11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." 12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." 13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. 14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død! 15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!" 16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"