22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem. 23 Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem: 24 "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det. 25 Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; 26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader, 27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret! 28 Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor. 29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige. 30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."