1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst. 3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen! 5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus! 6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen. 7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus 8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; 9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige: 11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær. 12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.