32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen. 33 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der. 34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge, 35 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; 36 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende! 37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"