1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: 2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise. 3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra." 4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?" 5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv." 6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren. 7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for. 8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve. 9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort. 10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.