1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem: 2 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig! 3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem." 4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem; 7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå. 8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen. 9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!" 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?" 11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."