9 Hør, HERREN råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed! 10 Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa, 11 tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder? 12 Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund. 13 Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine Synder. 14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet; 15 du skal så, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin. 16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres Råd, så jeg må gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Hån skal I bære.