7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn. 8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. 9 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.
10 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet. 11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned, 12 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer; 13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk. 14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde; 15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.