18 I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se! 19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener? 20 Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej. 21 For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære. 22 Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!" 23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det: 24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte? 25 Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.