8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde. 10 Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords; 13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst, 14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt, 17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane. 4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed. 5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed. 6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn. 7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!