1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed! 3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen? 4 Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid. 5 Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted. 6 Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb. 7 Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe. 8 Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre. 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen. 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os 11 Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.