8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. 9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. 10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! 11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! 12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. 13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. 14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" 15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; 16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. 17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; 18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. 19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.